Coaching - den anerkendende tilgang til livet

Tumler du med problemer eller udfordringer, som du ikke kan overskue eller komme videre med. Har du fået en god ide, som skal videreudvikles. Har nogen slukket for dine drømme, din selvtillid eller trænger du bare til et godt los i bagdelen. 

Det kan være i forbindelse med en arbejdssituation eller en privat situation, hvor der hersker uklarhed, tvivl, forvirring eller man føler sig fastlåst.
 

Coaching er en samtaleteknik, som kan hjælpe dig med at afklare små og store problemstillinger i livet eller i forholdet til omgivelserne. Jeg hjælper dig med at tænke og snakke tingene igennem på en anderledes måde, så dit tankesæt bliver ændret til at hjælpe løsningen på vej. 

Coachen er god til at holde dig ansvarlig og holder dig fast på dine mål og ønsker. Coachen hjælper dig med at blive på sporet mod det, du allerhelst vil. Du vil få hjælp til at sortere i tankerne og fokusere på det vigtige.

Det er din personlige coach og sparringspartner

Du skal derfor være sikker på, at vi kan tale sammen fortroligt, og at vi befinder os  på nogenlunde samme niveau. Når du vælger din personlige sparringspartner skal det ikke kun handle om erhvervsmæssige erfaring, uddannelse og resultater i øvrigt. Du skal også mødes med indsigt og livs erfaring. Det er ikke nok at arbejde med logik og fornuft, der skal tilsættes empati og følelser ellers virker det ikke. Effekten bliver forbedret mental sundhed og et konstruktivt syn på fremtiden.

 

Hvor lang tid skal du bruge

Hvor mange timer det tager, afhænger af dig og det problem vi skal fokusere på. Et møde tager ca. en 1 time. Der bør normalt afsættes mindst 2-3 møder med en uges mellemrum. Derved får det første mødes tanker mulighed for at bundfælde sig og sætte gang i nye tanker.

Den personlige coaching tager udgangspunkt i den systemiske og anerkendende tankegang.

Den systemiske tilgang flytter fokus fra individet til relationer, hvilket betyder at de ting vi gør, siger og tænker bliver set ud fra den sammenhæng de foregår i og ikke ud fra den subjektive opfattelse.  Der ved ser vi tingene som de er og ikke, som vi tror de er.

Den anerkendende tilgang ser på muligheder frem for problemer. Vi skal kun udforske fortiden for at skabe klarheden og tage ved lære. Vi skal kigge fremad og finde, det der skal til for at nå det mål eller ønske vi har sat os.

Den anerkendende og systemiske tilgang kan medføre en mere positiv tankegang og give en mod på selv at gøre noget ved tingene. Vi fastholder succeser og lærer af fiaskoer. Den anerkendende, og fortællende tilgang skaber et nyt positivt syn på situationer og derved opnås en forbedret indsigt.

 

Gennem anerkendende coaching skaber du klarhed - og frigør dit potentiale